getout1.png

Find rundt i labyrinten ved Koldinghus

Nu har du en fantastisk mulighed for at vise, om du kan finde rundt i en labyrint. Kolding Orienteringsklub opsætter en spændende labyrintbane, som skal gennemløbes med besøg på udsatte poster. Vi har lagt vægt på, at det skal være sjovt og udfordrende at finde rundt i labyrinten. Labyrintsprint er en af de nye discipliner, som måske skal være en aktivitet til de store mesterskaber. Du kan være en af de første, som får lov at prøve det. Det er ikke bare lige.

Inden start vil der selvfølgelig blive givet en god instruktion, så alle har en chance og der er selvfølgelig præmier til de hurtigste.

Der er også mulighed for at løbe på sprintbanen, hvor der skal finde poster rundt om og ved Koldinghus. Tungen skal holdes lige i munden, når du bevæger dig rundt på banen. Du skal undgå at blive væk for dig selv og du skal finde posterne i den rigtige rækkefølge. Kom og vis os dine færdigheder. Vi glæder os til at se alle aldersklasser fra 6 til 100 år

Kolding Orienterings Klub deltager i Get Out friluftsfestival Kolding 2017 som foregår i weekenden 9.-10. september.

Vi udfordrer jer alle - unge som gamle - til at finde rundt i noget så simpelt som en 5x5m labyrint, som man kan kigge lige igennem! Men er det nu så nemt!? ;-)

Se en teaser for det her: https://www.facebook.com/GetOutKolding/videos/vb.145022889373444/185502741992125/?type=2&theater

Vi står på plænen ved Koldinghus lørdag formiddag. Vi glæder os til at se jer - hvis I tør! :-)

 

Tjek det ud her http://www.getoutfestival.dk/aktiviteter/program-lordag/orienteringslob/