Lær mere om orienteringskortet

Orienteringskortet

Et orienteringskort er en detaljeret gengivelse af virkeligheden i form af farver og symboler. Nedenfor ser du tre forskellige udsnit af det samme areal som et almindeligt kort fra Google, som luftfoto og som orienteringskort. Læg mærke til, hvordan detaljerne fremstår forskelligt på de tre kort. Orienteringskortets fordel frem for luftfotoet er bl.a. at der ingen forstyrrende skygger er, og at tætheden i bevoksningen (træer, buske m.m.) fremstår tydeligere her end på luftfotoet.

Lærmere1

lærmere2 

Hvad betyder signaturerne?

Farven sort er altid faste ting som huse, veje, stier, hegn, sten osv.

Farven blå er alt med vand som søer, moser, grøfter osv.

Farven brun er højdeforskelle som bakker, lavninger, huller, gravhøje, skrænter osv.

Farven hvid er skovområder, hvor træerne står med stort mellemrum.

Farven grøn og nuancer af den bruges til at fortælle, hvor tæt skoven er. I den mørkegrønne farve kan du ikke løbe, men måske kravle.

Farven gul viser, hvor der er åbent land som marker, enge, heder, lysninger osv.

 

Signaturer på orienteringskortet

For at forstå hvordan orienteringskortet er bygget op, deler vi det op i tre lag. Lagene indeholder hver en gruppe af signaturer. Nedenfor ser du, hvordan orienteringskortet er bygget op med brug af signaturerne. Kortet er samme udsnit som vist tidligere.

lærmere3

 

Målforhold og højdekurver

Målforholdet angiver forholdet mellem en længde i terrænet og på kortet. Du kan bruge målforholdet til bl.a. at vurdere afstanden mellem to poster, f.eks. betyder målforholdet 1:10.000, at 1 cm på kortet svarer til 10.000 cm = 100 meter i terrænet. Målforholdet 1:10.000 er illustreret her:

lærmere4

Højdekurver er markeret op kortet som brune linjer. De viser terrænets form og højdeforskelle.

Afstanden (i højden) mellem højdekurverne kaldes ækvidistance, og den er på et orienteringskort normalt enten 2,5 m eller 5 m alt afhængig af, hvor kuperet området eller terrænet er.

Hvis højdekurverne ligger tæt på hinanden, er der stejlt, mens det er mindre stejlt, hvis højdekurverne ligger længere fra hinanden.

 

 

Højdekurver set fra to sider

Hvis ækvidistancen er 5 meter, er der 5 meters højdeforskel mellem hver stiplet linjen på tegningen nedenfor. De steder, hvor højdekurverne ligger tæt på hinanden, er der meget stejlt.

lærmere6

 

At vende kortet rigtigt

Noget af det vigtigste i orientering er at vende kortet rigtigt – at retvende kortet, som det kaldes. Ellers kan du risikere at gå i den forkerte retning, selvom du tror, du er på rette spor.

Af illustrationen nedenfor kan du se, hvad det vil sige at retvende kortet. Det er det tredje kort fra venstre, der vender rigtigt i forhold til landskabet. At retvende kortet er noget, man gør mange gange undervejs.

lærmere7

Et orienteringskort er altid tegnet, så nord er opad og syd nedad. Ofte har kortet en såkaldt nordpil, men ellers kan du se på teksten, hvilken vej der er opad – og dermed nord.

For at finde nord kan det være praktisk med et kompas. Det behøver ikke at være et avanceret kompas, det skal blot have en kompasnål.


 

Kompas og kompastyper

Der benyttes typisk et tommelfingerkompas eller pladekompas i forbindelse med orientering.

lærmere8

Begge kompasser har en kompasnål, der altid peger med nord, når kompasset holdes vandret.

Ved hjælp af kompasset kan du altid retvende kortet, så nord (opad) på kortet peger i samme retning som kompasnålen.


 

Hvad er en postbeskrivelse?

En postbeskrivelse eller postdefinition vil ofte stå ved siden af et orienteringskort. Den indeholder information om posterne på en orienteringsbane og kan være en hjælp, når du skal finde dem.

Der findes et væld af symboler til postbeskrivelser for rutinerede orienteringsløbere, og dem kan du altid lære. Du behøver ikke at lære postbeskrivelserne som ny i orientering, men denne introduktion til nogle typiske postbeskrivelser i dansk terræn kan hjælpe dig på vej.

Postbeskrivelsen viser, hvor posten præcis er placeret i terrænet. Den kan være i enten tekst eller symboler. Symbolerne er internationale og derfor de samme i hele verden.

lærmere9

Den første kolonne angiver postens nummer på banen.

Den anden kolonne angiver postens kontrolnummer (dette nummer står på selve posten)

De resterende kolonner beskriver postens præcise placering i terrænet. Prøv at sammenligne teksten til højre med symbolerne til venstre.

Trekanten over 1-tallet markerer start, og dobbeltcirklen nederst til højre er mål. Den nederste række i dette eksempel betyder, at der er 150 meter afmærket rute fra post 7 til mål.


Se postbeskrivelsen på et kort

Postbeskrivelserne på modsatte side viser, hvor posterne er placeret på orienteringsbanen herunder.

Post 3 er eksempelvis placeret ved en sten, som på kortet er en sort prik og i postbeskrivelsen beskrevet med en sort trekant eller teksten ”sten”. Du kan samtidig se, at banens post 3 har kontrolnummer 33. så hvis der står 33 ved posten, er det den rigtige, du har fundet.


 

Lær at vælge vej

Det gælder om at vælge den hurtigste vej mellem posterne. Den direkte linje mellem to poster er altid den korteste, men det er sjældent den hurtigste.

Så et godt vejvalg er vigtigt. Dit vejvalg skal passe til din erfaring, din kondition og dine ønsker.

Det kan betale sig at vælge en længere, men mere sikker rute, at gå uden om en bakke i stedet for over bakken eller at løbe en omvej af stier og gennem let gennemløbelig skov i stedet for en mere direkte rute gennem en svært gennemløbelig skov.

Du bør derfor spørge dig selv, når du skal finde en post:

-        Hvor sikker er jeg på at finde posten, hvis jeg vælger denne rute (dette vejvalg)?

-        Hvor hurtigt kan jeg komme frem?

-        Hvor meget kræver ruten af min kondition og min lyst til eksempelvis at løbe op ad en stejl bakke?

lærmere11

 

Ordboglærmere12

Disse ord er ikke nævnt andre steder i pjecen, men du støder helt sikkert på dem før eller siden, når du dyrker orientering. Så her er den korte forklaring – du kan altid få den lange:

-        O-løb

I orienteringsverdenen forkorter man ofte ordet orientering med et O. O-løb er altså orienteringsløb, og på samme måde er MTBO en forkortelse for mountainbike-orientering.

-        Skærm

En post på en orienteringsbane er næsten altid markeret med en trekantet ”skærm” i et let stofmateriale. Hver side af skærmen er orange og hvid, se billedet.

-        Snitzlinger

Farvede plaststrimler, der typiskhænges på grene og hjælper børn og nystartede med at finde vej på en orienteringsbane eller stævnedeltagere med eksempelvis at finde vej til start.

-        Elektronisk brik

Lille dims, der spændes fast på fingeren og registrerer tiden elektronisk, når man rører en post.

-        Træningsløb

Orienteringsløb arrangeret af lokale klubber og typisk som en vigtig del af træningen i en orienteringsklub. Klubben kan for eksempel have træningsløb en gang om ugen.

-        Skygge

At lade sig skygge vil sige at have en mere erfaren orienteringsløber med sig som vejleder. Det kan være både trygt og lærerigt for de fleste nystartede.

-        Catching features

Computerspil baseret på orientering.

-        At bomme

Hvis du ikke umiddelbart finder en post, hvor du havde forventet, at den var, har du i orienteringssprog ”bommet” den og må prøve at finde den igen.

-        Meridianer

       På kortet på forrige side, er der fire lodrette, tynde, sorte streger. De kaldes meridianer eller nordlinjer og kan hjælper dig med at finde nord, da de altid er tegnet i retningen nord/syd.

 

Tekst og billeder er taget fra DOF’s brochure ”Orientering – lær at finde vej”