Sydkredsens Æresplatte til KOK'er PDF Udskriv Email
Skrevet af Henrik Sperling   
En af forudsætningerne for at vi kan dyrke vores sport er at nogle vil påtage sig at arrangere åbne løb.

Årets modtager af Sydkredsens Æresplatte er en person, som gennem mange år særligt har gjort en forskel i forhold til dette.
Prismodtageren er tilregnelig – hvilket vil sige, at man altid kan regne med ham.
Han stiller op til alle de stævner, som hans klub påtager sig – meget ofte som stævneleder. Han er også med til at påskynde sin klub til at påtage sig mange arrangementer, herunder større løb som mesterskaber og påskeløb.

I arbejdet omkring stævnerne er vores prismodtager visionær, nytænkende, målrettet, ser muligheder, tør tage beslutninger, og samtidig er han også lydhør for ideer og meget inspirerende at samarbejde med. Han tager ansvar og går forrest, men formår også at gå bagerst og sikre, at alt fungerer – og han trækker selv det største læs. Han har meget fokus på at stævnerne er af høj kvalitet, og at alle deltagere får en god oplevelse.
Prismodtageren er en af drivkræfterne i sin egen klub. I det hele taget er vores prismodtager meget engageret og brænder for O-sporten.

Med denne motivation, har vi - Lars Grevang, Henrik Jensen og Grethe Buch - i enighed besluttet at overdrage fadet til Per Eg, Kolding OK.
 

Tillykke Per!

Senest opdateret: Søndag, 18. april 2010 17:10