Faldmål til biathlon er lavet af metal. Der er 5 sorte mål, som ved korrekt træffer bliver dækket af en hvid klap.
Diameteren af den sorte plet er 110 mm. Denne anvendes til stående skydning. Til liggende skydning indskydes en plade med et hul på 40 mm.
For at nulstille faldmålene trækkes der i en snor i venstre side. Ved et let træk vippes de hvide klapper tilbage på plads ved hjælp af en tværstang på bagsiden af faldmålene. Denne tværstang skal falde på plads efter brug for ellers kan klappen ikke virke. Dette kan ses ved at den runde orange skive skal være synlig på undersiden af faldmålet.
Indstilling af hul-størrelsen sker med samme snor. ved at trække fjederen helt i bund skiftes der mellem lille og stort hul.
Stort hul vises med den orange firkant på højre side af faldmålet.
Senest opdateret: Tirsdag, 29. september 2009 22:00