KLUBMESTERSKABER KORTDISTANCE
FREDERIKSHÅB VEST
LØRDAG DEN 2. OKTOBER 2004
INSTRUKTION
PARKERING: Som i Påsken – på mark nord for Egtved-Billund-vejen ca. 1 km vest for Frederikshåb.
START: Frit mellem kl. 11 og 13.
Startstederne er også de samme som i Påsken.
Bane 1 (H17-39) starter ca. 100 meter syd for Parkering.
Øvrige baner starter ved Påskens Start 2. Følg landevejen mod Billund ca. 750 meter og derpå skovvej mod nord ca. 300 meter. Der vil være afmærkning.
STARTMETODE: I skal starte jer selv – der er ingen bemanding. Sørg for at få jeres EMIT-brik med jer. Skulle I ikke have fået den udleveret, vil den være i kortkassen.
På startstederne står der en kasse med kort til KOK-løberne. Der er navn på kortene. Find jeres kort og gå hen til EMIT-stativet med 0-enheden. Når I er klar til start, lægger I jeres EMIT-brik i 0-enheden. Jeres løbstid starter i det øjeblik, I løfter brikken.
Da det er et klubmesterskab og dermed en seriøs konkurrence, er det ikke fair at kigge på kortet før I er startet, og I bør sørge for at holde god tidsinterval til andre løbere fra klubben ved start.’
Der er også andre klubber, der starter på de to startsteder samtidig med jer. De fleste løber andre baner, og I skal derfor ikke tage hensyn til dem og heller ikke lade jer anfægte af, hvorledes de har organiseret deres start.
MÅL: Samme sted (cirka) som i Påsken. Når I har stemplet ved målposten (Nr. 100), er jeres løb afsluttet. Jørn Thomsen eller NP vil være til stede, og I får aflæst jeres brik og får mellemtider.
Der
er ikke væske eller anden service – medbring selv.